Kære alle
På baggrund af myndighedernes udmelding mandag den 6. april afholdt planlægningsgruppen for lejren i går aftes et ekstraordinært møde om evt. aflysning.
Vi besluttede af forsætte planlægningen uændret, men naturligvis under hensynstagen til myndighedernes og korpsets anbefalinger. Vi har meget opmærksomhed på overholdelse af de sundhedsfaglige retningslinjer under en evt. lejr, både ved aktiviteter og afstande på lejrpladsen og i teltene.
Det er ligeledes besluttet at overvejelserne tages op igen ultimo denne måned, hvor vi har planlagt informationsmøde den 28. april og efterfølgende indbetalinger den 1. maj.
Vi opfordrer alle til at overholde deadline for aktiviteterne, samt eftertilmelde (incl. T-shirts) de som måtte være kommet. Hvis vi beslutter at aflyse i indeværende måned vil ingen grupper blive opkrævet nogen betaling.
Pas på jer selv og hinanden
De bedste spejderhilsner
Divisionsledelsen